Vi fik også mulighed for at besøge et russisk 'storscenter'. Der er ikke den samme service som i et vestligt indkøbscenter. Det ville være synd at sige. Først skulle man bede en ekspedient om at få lov at se på varerne, derefter skulle man have en underskrevet bon på de varer man besluttede sig for at købe og den skulle man så igen have med sig hen til kassen hvor man betalte for varen. Og hvert sted var der en pæn kø.
I nogle af butikkerne lå der kun ganske få varer på hylderne, formodentlig fordi alt var solgt og der ikke lige med det samme kom nye forsyninger. Plastiktingene i legetøjsafdelingen var af en meget dårlig kvalitet. Jeg købte en russisk børnebibel. Den bar tydelig præg af at være russisk idet der var en påfaldende forskel i papirkvaliteten igennem hele bogen.
Ó PSI Studio, 2000.